MediaWatch

TV 2 Fyn opruster sin politiske dækning

Den regionale tv-station har udvidet staben med sin første fuldtidsreporter på Christiansborg.

Foto: PR/TV 2 Fyn

Mens et folketingsvalg står for døren har TV 2 Fyn valgt at opruste sin politiske redaktion med en reporter på Christiansborg. Det bliver Emilie Foxil, der tiltræder den nyoprettede stilling. Det oplyser TV 2 Fyn.

Det er den regionale TV 2-stations første fagreporter på Borgen, og tanken er, at hun skal supplere den daglige politiske dækning på TV 2 Fyn, som stationen sammen med de øvrige TV 2-regioner har i forbindelse med et samarbejde med TV 2’s Christiansborg-redaktion siden 2017.

”TV 2 Fyn har gennem flere år prioriteret den politiske journalistik højt. Derfor er det er helt naturligt, at vi med et folketingsvalg i sigte opruster yderligere med en 100 pct. dedikeret politisk reporter, der skal koble de nationale dagsordener med den fynske virkelighed. At vi oven i købet er så heldige, at det bliver Emilie Foxil, som er ekstremt stærk, når det kommer til formidling af komplekse problemstillinger, gør blot det hele meget bedre. Jeg glæder rigtig meget til at få Emilie placeret fast på Christiansborg,” siger TV 2 Fyns nyhedschef, Jakob Herskind, i meddelelsen.

Emilie Foxil er 25 år og nyligt uddannet fra Syddansk Universitet. Hun bliver af TV 2 Fyns direktør, Esben Seerup, kaldt et ”journalistisk talent”.

”Dette passer med TV 2 Fyns ambitioner om at opruste vores politiske dækning – og med at vi vil udvikle nye videobaserede fortælleformater, også inden for politik og traditionelt tungere stofområder. Her har Emilie allerede stor erfaring fra vores Bemærk-redaktion,” siger Esben Seerup i meddelelsen.

Hun tiltræder sin nye stilling efter sommerferien.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Kritiseret aftale om rettighedsbetaling lagt på is, mediebureauer kigger efter alternativer til Facebook, DR dropper livekoncerter, podcastbureau udvider med nye formater, og lokale radio- og tv-stationer har fået inddraget deres sendetilladelser. Læs med, når vi gennemgår ugens største mediesager.

Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise

En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs