MediaWatch

Ny kommunikationschef på plads i Nestlé Danmark

De omkring 300 danske ansatte i verdens største fødevarevirksomhed får ny kommunikationschef med en fortid i en anden stor fødevarevirksomhed.

Ny kommunikationschef for det danske marked i Nestlé, Anna Hagemann Rise. | Foto: PR / Nestlé

Bæredygtighedstiltagene i verdens største fødevarevirksomhed skal have mere opmærksomhed, og de skal være med til at styrke Nestlés position.

Det mener den nye kommunikationschef for det danske marked i Nestlé, Anna Hagemann Rise.

Hun ankommer ifølge en meddelelse til koncernen med erfaring bl.a. fra finske Fazer, hvor hun var global kommunikationsdirektør for virksomhedens plantebaserede forretningsområde.

"Der sker rigtig meget i branchen og hos Nestlé for tiden. Indsatser der styrker alle tre bundlinjer. Ud over at skabe økonomisk vækst i + 300 lande, har Nestle som verdens største fødevarevirksomhed en afgørende rolle inden for samfundsudviklingen for f.eks. grøn omstilling og ansvarlig produktion. Jeg ser i den grad frem til at blive en del af denne udvikling og til at aktivt at tage del i debatten," siger Anna Hagemann Rise om sit nye job.

Anna Hagemann Rise har tidligere også været bureauchef for det digitale kampagnebureau Roxy og kommunikationschef for svenske Froosh smoothies.

På posten i Nestlé Danmark afløser hun kommunikationsdirektør Martin Broberg, der i sommer stoppede efter lidt mere end fem år i jobbet.

Denne artikel er leveret af MediaWatchs søstermedie FødevareWatch.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs