MediaWatch

Genstart-redaktør konstitueres som redaktionschef for P1 Morgen og Podcast

En afløser for Claus Cancel, som stopper som chef for P1 Morgen, er fundet på nyhedspodcastens Genstarts redaktion.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Sofie Tholl, som er nuværende redaktør på DR's nyhedspodcast Genstart, er konstitueret som redaktionschef for P1 Morgen og Podcast. Det bekræfter nyhedschef Thomas Falbe over for MediaWatch.

Hun overtager pladsen efter Claus Cancel, som fredag meldte ud, at han stopper som chef for P1 Morgen og nyhedspodcasten Genstart til fordel for et job i London. Claus Cancel kom til DR fra Radio24syv i 2019, hvor han blev redaktionschef for P1's Orientering og P1 Morgen. Efterfølgende fik han mere fokus på udviklingen af podcast i DR Nyheder.

Sofie Tholl har været redaktør på podcasten Genstart siden februar 2020, har tidligere arbejdet som freelance-journalist for bl.a. DR, hvor hun over en toårig periode fra 2017-2019 varetog jobbet som reporter og redaktør på P1 Morgen. Det skriver hun selv på Linkedin.

Foruden udskiftningen i chefstolen på P1 Morgen er der sket flere ændringer i besætningen på P1-holdet den seneste tid. Mandag blev det meldt ud, at Nikolai Thyssen stopper som chef for P1 efter knap et år for at blive chef for bl.a. Deadline. Her afløser han Heidi Robdrup, som fredag meldte ud, at hun forlader DR.

Afløser for Nikolai Thyssen er fundet på DR Syd, hvor distriktschef Jens Conrad-Petersen bliver hentet ind som ny chef for Radioavisen og P1, skriver Journalisten, og det bekræfter DR over for MediaWatch. Stillingens om chef for Radioavisen har været ledig siden august, hvor Thomas Gadsbølle meldte ud, at han havde fået job på TV 2.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs