MediaWatch

Gyldendal hyrer tidligere Euroman-chefredaktør

Journalist og tidligere chefredaktør på Egmonts største herrebrand bliver ny redaktionschef for Gyldendals Bogklubber, hvor han får ansvar for forlagets magasin.

Foto: PETRA KLEIS/Ritzau Scanpix

Kristoffer Zøllner, tidligere Euroman-chefredaktør og journalist på Berlingske, rykker til forlaget Gyldendal, hvor han bliver ny redaktionschef for Gyldendals Bogklubber med ansvar for det faste månedsmagasin. Det skriver Kulturmonitor.

Den nye redaktionschef skal køre parløb med Rasmus Navntoft Pedersen, der ligeledes har titel af redaktionschef for Bogklubberne, men sidder med den digitale del af forretningen, herunder streaming, podcast og web, mens Kristoffer Zøllner får til opgave at drive de fysiske magasiner mm.

"Jeg skal være ansvarlig for udvælgelsen af bøger til bogklubberne og de magasiner, der bliver produceret til medlemmerne i forbindelse med Gyldendals Bogklubber for at sikre, at de bliver så attraktive som muligt. Det er jo to dele, der gerne skulle influere hinanden – jo bedre magasiner, jo flere bøger bliver der forhåbentligt også solgt," siger Kristoffer Zøllner til Kulturmonitor.

Kristoffer Zøllner har senest været vært på kulturmediet Heartbeats, der er en del af Aller-koncernen, samt udgivet en bog om skuespiller Pilou Asbæk under Gyldendals faner. Fra 2015-2017 var han chefredaktør på Egmonts herremagasin Euroman. Han kom til Euroman efter godt ni år som jorunalist og redaktør på Berlingske.

Redaktionschef-posten i Bogklubberne har siden sommeren 2020 været todelt, hvor Rasmus Navntoft Pedersen har været teamet op med Camilla Frank, der tidligere havde været chefredaktør på bl.a. Egmont-magasinet Alt for damerne. Hvornår hun er fratrådt fremgår ikke.

Gyldendal opruster i bogklubberne med to nye redaktionschefer 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Nyt fra dansk og international streaming, papirmangel og andre udfordringer for traditionelle medier er blandt ugens vigtigste mediehistorier. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs