MediaWatch

Cheffotograf på TV 2 skifter til TV 2-region

TV 2 Fyn har hentet cheffotograf på TV 2, der som ny ledende fotograf skal give regionalstationens tv- og videoproduktioner et visuelt løft.

Foto: TV 2 Fyn

TV 2 Fyn hyrer nye kræfter fra TV 2 til at lede udviklingen af de visuelle produktioner på tv og digitalt. Det skriver regionalstationen på sin hjemmeside.

Efter fem år rykker cheffotograf på TV 2 Jonathan Malat, der tidligere har boet og arbejdet som fotograf i USA, til en stilling som ny ledende fotograf på TV 2 Fyn.

"Vi har et stærkt ønske om at løfte vores visuelle kvalitet. Youtube og Netflix viser i de her år vejen for nye standarder og muligheder inden for levende billeder, og her er det vigtigt, at vi er med. Fynboerne har aldrig set mere video, end de gør nu. De er blevet mere kræsne, og de skifter væk på alle skærme, når de ikke møder kvalitet. Derfor skal vi løfte os, og vi skal kendes for at være et mediehus, der leverer højeste, visuelle kvalitet, der kan understøtte formidlingen af vores journalistiske historier. Både på digitale platforme og på tv," siger redaktionschef på TV 2 Fyn Lasse Hørbye om baggrunden for ansættelsen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere