MediaWatch

Chef for regeringens kommunikationsenhed stopper

Efter et årti i først Finansministeriet og siden regeringens kommunikationsenhed under Statsministeriet træder Jakob Bøving Arendt tilbage for at sætte sig i spidsen for en fagforening.

Fra 2016. Pressesekretær Jakob Bøving Arendt (tv) og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Jakob Bøving Arendt giver sig i kast med en ny stilling og stopper derfor på posten som chef for regeringens kommunikationsenhed i Statsministeriet. Det oplyser han på Linkedin.

"Efter at have tjent skiftende regeringer - tre statsministre og to finansministre - forlader jeg snart Slotsholmen. Det har været en ære at få lov at være med på rejsen - som de siger i X Factor - i over 10 år," skriver han.

I 2018 blev han forfremmet til sin hidtidige stilling efter at have været først pressesekretær og siden ledende pressesekretær samme sted. Før da var han fra 2009 til 2014 pressemedarbejder og siden presseansvarlig i Finansministeriet.

I opslaget oplyser han desuden, hvad han træder tilbage til fordel for en direktørstilling - med tråd til det politiske.

"Nu glæder jeg mig meget til noget helt andet: Jeg skal være direktør i Kost- og Ernæringsforbundet fra 1. juli. Her skal jeg kæmpe for, at deres medlemmers indsats bliver påskønnet og de arbejder under ordentlige vilkår. En sag der giver utrolig god mening for mig," skriver Jakob Bøving Arendt på Linkedin.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny Zetland-chefredaktør, redning af radiokanaler og Radio Loud 2.0 har været ingredienserne i denne uges mediegryderet. Få stillet sulten med vores sammenkog af de vigtigste historier i denne briefing.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs