MediaWatch

Landbrugsmedierne får ny chefredaktør

Det bliver Christian Friis Hansen, som skal overtage posten som chefredaktør fra afgående Henrik Lisberg.

Foto: PR/Landbrug & Fødevarer

Landbrugsmedierne har fået en ny mand til posten som chefredaktør.

Det bliver den 50-årige Christian Friis Hansen, som skal stå i spidsen for blandt andet Landbrugsavisen, en række specialmagasiner og Landbrugsmediernes bureauvirksomhed.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Christian Friis Hansen har siden 2012 været redaktør for Jydskevestkysten i Esbjerg. Inden da har han haft leder- og redaktørstillinger i Jysk Fynske Medier og 24timer samt været journalist på Jyllands-Posten.

"Jeg glæder mig i den grad til at kaste mig over den udfordring, det er at stå i spidsen for Landbrugsmedierne. En veldrevet medievirksomhed, der helt naturligt skal udvikle både sin journalistik og sin forretning. I disse tider, hvor for eksempel klima- og miljødebatten ofte er skinger og følelsesdrevet frem for faktabaseret, bliver det mere end nogensinde Landbrugsmediernes opgave at stå som modvægt til det samlede mediebillede," siger Christian Friis Hansen i meddelelsen.

På chefredaktørposten afløser han Henrik Lisberg, som efter 24 år på posten fratrådte stillingen frivilligt.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere