MediaWatch

Dentsu Aegis finder ny topchef

Der er blevet kigget i egne rækker efter en ny topchef til mediebureau-gruppen, der i sidste uge sagde farvel til Mads Bredal.

Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter godt fire år som kommerciel direktør (CCO) i Dentsu Aegis rykker Ulrik Petersen nu et trin op ad stigen og overtager posten som adm. direktør for bureaugruppen Dentsu Aegis Network i Danmark. Det skriver Dansk Markedsføring.

Ulrik Petersen fortæller, at tilbuddet om at overtage ledelsen af den danske gruppe har været med "kort varsel", men at han er klar til at tage fat på at udforme en ny kurs for Dentsu Aegis med yderligere fokus på kunderne.

"Jeg vil gerne præsentere mine planer internt først, men udover vækst skal vi fokusere på at udvikle os yderligere på især to fronter: Den ene handler om de kompetencer og services, vi tilbyder, mens den anden handler om, at vi skal have skabt et frirum, hvor vores medarbejdere kan udfolde sig," siger han til Dansk Markedsføring.

Ulrik Petersen har tidligere været adm. direktør for Carat i Danmark samt haft ansvaret for Dentsu Aegis' kontori Aarhus. Han har været en del af bureaugruppen siden 2011. Tidligere har han blandt andet haft titel af commercial director for Fitness.dk, skriver Dentsu Aegis.

Udnævnelsen sker under en uge efter, at nu tidligere topchef Mads Bredal stoppede med øjeblikkelig virkning i bureaugruppen. Posten havde han varetaget siden 2014. Årsagen til bruddet er ikke offentliggjort.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere