MediaWatch

Direktør for Producentforeningen stiller sig i spidsen for erhvervsklynge

Alliance, der samler selskaber inden for bl.a. spil, film og tv, henter ny adm. direktør fra Producentforeningen.

Foto: Producentforeningen

Jan Neiiendam bliver fra årsskiftet adm. direktør for Vision Denmark, der er en erhvervsklynge for den digitale visuelle industri, og som bl.a. Producentforeningen, Nordisk Film og Unity Technologies står bag. Det oplyser Vision Denmark i en pressemeddelelse.

Den kommende direktør kommer fra Producentforeningen, som han har været ansat hos siden 2009. Jan Neiiendam har bl.a. været vicedirektør og senest konstitueret adm. direktør.

Jan Neiiendam har selv været med til at stable Vision Denmark på benene og bliver som adm. direktør bl.a. sat i spidsen for at opbygge et sekretariat og søsætte et nyt samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Vision Denmark samler virksomheden inden for bl.a. spil, film, tv og animation.

"I min tid i Producentforeningen har jeg samarbejdet med mange talentfulde og passionerede mennesker, og jeg har haft det privilegium at arbejde for dem for at forbedre deres rammebetingelser og vækstplaner. Jeg ser frem til fortsætte dette arbejde og til at løfte opgaven sammen med mange gode kræfter forenet i Vision Denmark," udtaler Jan Neiiendam i meddelelsen om sit kommende job.

Posten som direktør for Vision Denmark blev ledig tidligere på året, da Thomas Gammeltoft, der ligeledes er direktør for Copenhagen Film Fund, meddelte, at han vil forlade jobbet.

Direktørstillingen i Producentforeningen er 1. november blevet besat af Jørgen Ramskov, som hidtil har været direktør for Radio24syv.

Direktør forlader Copenhagen Film Fund

Organisation for spilproducenter sikrer finansieringen frem til 2020

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere