MediaWatch

Krigsfotograf får magasinprogram på Radio4

Når den nye public service-radio på FM4-båndet går i luften om få uger, er det blandt andet med ugentligt magasinprogram båret af dansk krigsfotograf.

Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Den kendte krigsfotograf Jan Grarup får sit eget magasinprogram på den kommende kanal FM4 Radio4, der går i luften i begyndelsen af november. Det oplyser radiokanalen i en pressemeddelelse.

Magasinprogrammet får titlen "Orkanens øje" og tager udgangspunkt i Jan Grarups ture til verdens brændpunkter og konfliktområder, hvor han fortæller om sine oplevelser på forreste række gennem de seneste mange år.

"Jeg fortæller historier om mennesker, som ikke er i stand til det. Nogle gange er det barske historier om skæbner, som vi mest har lyst til at lukke øjnene for, men som vi skylder at se," udtaler Jan Grarup i meddelelsen.

Jan Grarup har blandt andet vundet World Press Awards otte gange for sit arbejde. Han er for tiden også aktuel med dokumentarfilmen "Krigsfotografen". Det kommende radiomagasin vil blive sendt første gang onsdag den 7. november fra klokken 19 til 20.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere