MediaWatch

Landbrug & Fødevarer hapser pressechef hos postmændene

Landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ansat tidligere kommunikationschef i PostNord, efter tidligere pressechef blev særlig rådgiver for minister.

Foto: L&F / PR

Det bliver 42-årige Morten Nielsen, der fremover får titlen som pressechef i Landbrug & Fødevarer. Han har senest arbejdet for Postnord med presse og strategisk kommunikation, ligesom han tidligere har arbejdet i pressetjenesten hos Socialdemokratiet. Han er uddannet fra Roskilde Universitet. Det skriver L&F i en pressemeddelelse.

"Jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at det er lykkedes os at få Morten med på holdet. Med ham får vi en pressechef, der kan holde fast i langsigtede strategier uden at miste den hurtige dag til dag-håndtering. Han har politisk erfaring og en kommunikationsfaglig indsigt, der helt sikkert vil komme vores medlemmer og Mortens nye kollegaer til gavn," siger Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer.

Morten Nielsen afløser Søren Andersen, som i august blev særlig rådgiver for Mogens Jensen (S), der er minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling samt nordisk samarbejde.

"Jeg glæder mig til at udbrede fortællingen og fremme forståelsen for et af Danmarks stærkeste erhverv. De danske fødevareproducenter har både store visioner for fremtiden og stærke traditioner med i bagagen. Det bliver vanvittigt spændende," siger Morten Nielsen i meddelelsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere