MediaWatch

Formand for Danske Biografer træder tilbage

Kim Pedersen har valgt at stoppe som formand for Danske Biografer efter 14 år posten.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kim Pedersen, formand for Danske Biografer, har valgt at forlade posten. Det skriver Filmz, ligesom foreningen selv omtaler formandens beslutning i en pressemeddelelse.

Den nu forhenværende formand bestred posten i 14 år.

"Danske Biografer er engageret i arbejdet for at styrke og udbrede dansk film i biograferne, og Kim Pedersens omfattende viden og erfaring om biografdrift og film har været et aktiv i samarbejdet med filmbranchens aktører og politiske beslutningstagere," skriver Danske Biografer i meddelelsen.

"Kim Pedersen har som flittig debattør været en tydelig og til tider skarp stemme i debatten om rammevilkårene for dansk film og biografernes rolle," lyder det videre i meddelelsen, hvor foreningen takker den afgående formand for indsatsen.

Arbejdet med at finde en ny formand, der kan sikre Danske Biografer en tydelig stemme og "tale biografernes sag over for brancheaktører og politiske beslutningstagere både nationalt og internationalt", er i gang, lyder det.

Midlertidig fungerende formand er Mette Schramm, der indtager posten, indtil en ny formand tiltræder.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere