MediaWatch

Tidligere TV 2-redaktør bliver ny EU-korrespondent for Børsen

Børsens nye korrespondent i Bruxelles har tidligere skrevet for avisen fra New York. Senest har hun været ansat på TV 2 som udlandsredaktør, før hun i sidste måned gik freelancevejen.

Louise With, fotograferet i 2006, da hun arbejdede for Jyllands-Posten. Foto: Ole Lind/IND

Til september tiltræder Louise With stillingen som Bruxelles-korrespondent for dagbladet Børsen.

Det oplyser hun på Linkedin.

Hun overtager stillingen efter Morten Buttler, som 1. maj meddelte, at han skal være politisk reporter hos Bloomberg.

Louise With har de seneste fem år, siden 2014, været udlandsredaktør på TV 2, men valgte i sidste måned at blive freelancer. Inden sin tid på TV 2 boede hun i en årrække i New York, hvor hun skrev for Berlingske, Information og Børsen. Sidstnævnte var hun tilknyttet som fast USA-medarbejder.

Tidligere erfaring tæller to år som Central- og Østeuropa-korrespondent for Jyllands-Posten mellem 2004 og 2006 og journalist på TV 2 mellem 2006 og 2008.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere