MediaWatch

Tre projekter og tre medier nomineret til årets Anders Bording-priser

Journalister fra Fagbladet 3F, Kommunen.dk og Ingeniøren er nomineret til Journalistprisen, når den årlige hæder til specialmedier uddeles i juni.

Anders Bording-priserne, der hædrer specialmedier, uddeles 21. juni, og med i opløbet om at modtage de to priser, Journalistprisen og Medieprisen, er tre journalistiske projekter og tre medier. Det oplyser Danske Medier i en pressemeddelelse.

Til Journalistprisen er Fagbladet 3F og journalisterne Asger Havstein Eriksen og Morten Halskov nomineret for en artikelserie om social dumping og slumlejre for udenlandske lastbilchauffører. Nomineret er også Kommunen.dk og mediets journalister Tobias Hansen Bødker og Jens Holm for en serie om lovbrud i forbindelse med millionindløb hos offentlige virksomheder. Tredje nominerede til Journalistprisen er Ingeniøren og journalist Magnus Bredsdorff for en artikelserie om fejl i målinger af det danske vandmiljø.

Til Medieprisen er de tre medier Kirke.dk, Tandlægebladet og Ergoterapeuten nomineret.

"Juryarbejdet har været en fornøjelse, fordi Anders Bording-prisen er en fantastisk anerkendelse af den store kreativitet og det høje journalistisk ambitionsniveau, der udfoldes i specialmedierne. De indsendte projekter til Journalistprisen fortæller historier, der har givet genlyd både hos deres kernelæsere, men også i den brede offentlighed. Kandidaterne til Medieprisen viser en stadig vilje til at gå nye veje i medieudvikling på alle platforme," siger Karsten Kolding, formand for Anders Bording-juryen, i meddelelsen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere