MediaWatch

Flere mediefolk er optaget i Kraks Blå Bog

DR's mediedirektør, Århus Stiftstidendes chefredaktør og ansv. chefredaktør hos Jysk Fynske Medier er blandt de mediefolk, der er blevet optaget i Kraks Blå Bog.

Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Kraks Blå Bog er i år blevet udvidet med 207 nye personer, og af dem har en række tilknytning til mediebranchen. Det oplyser Gads Forlag, der udgiver opslagsværket, i en pressemeddelelse.

Nye i Kraks Blå Bog er bl.a. Henriette Marienlund, direktør for DR Medier, Peter Orry, ansv. chefredaktør hos Jysk Fynske Medier, Andreas Karker, politisk redaktør hos BTMX og Jan Schouby, chefredaktør på Århus Stiftstidende. Christian Rank, DR's dramachef, Peter Bose og Jonas Allen fra Miso Film, Mette Jokumsen, adm. direktør for Gads Forlag, og Lars Sander Matjeka, adm. direktør for Aller Media, er også blandt de nye navne. Den fulde liste over nyoptagne kan ses ved at følge linket her.

"Det vigtigste valgkriterium for Kraks Blå Bog er, at de optagne skal have en særlig betydning inden for deres fagområde. Mange yder deres indsats uden for offentlighedens søgelys – det kan være med forbilledlig forskning, med toplederopgaver i den offentlige forvaltning, i virksomheder og i organisationer eller med kunstneriske præstationer på vedvarende højt niveau. Blå Bog spænder som opslagsværk vidt – både hvad angår områder og brancher, men også i den forstand, at mange af de optagne selv favner bredt," siger Bolette Rud. Pallesen, digital chef hos Gads Forlag, i meddelelsen.

Ud af de 207 nyoptagne i opslagsværket er 66 pct. mænd, mens 34 pct. er kvinder. Kønsfordelingen blandt de nye navne er imidlertid mere lige, end hvis man ser på alle optagne i bogen. Her er 23 pct. kvinder.

Siden første udgivelse af Kraks Blå Bog i 1910 er omkring 30.000 mennesker blevet omtalt i opslagsværket.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere