MediaWatch

28 er nomineret til Årets Pressefoto

Pressefotografforbundet har sat navne på de fotojournalister, tv-fotografer og pressefotografer, der er med i kampen om priserne ved Årets Pressefoto.

Årets fotojury bestående af fem medlemmer. | Foto: Philip Davali

Når vinderne af Årets Pressefoto offentliggøres i marts, er 28 nominerede i spil til priserne. Det skriver Pressefotografforbundet i en pressemeddelelse.

De nominerede, som blev offentliggjort i går, onsdag, er valgt ud af 2545 fotografier og 53 web- og tv-produktioner, som 165 fotojournalister, tv-fotografer og pressefotografer har indsendt til konkurrencen. Der uddeles priser i samlet set 15 kategorier.

Fotobidragene til konkurrencen er blevet bedømt af en jury bestående af freelancefotograf Marie Hald, fotojournalist Morten Pape, fotograf og lektor Ellen Gossner, fotograf Tao Lyzen og Mellemøst-korrespondent og forfatter Puk Damsgaard.

Juryen for web- og tv-produktioner består af freelance-fotojournalist og filmmager Kristoffer Juel Poulsen, international korrespondent og forfatter Stéphanie Surrugue og freelancefotograf Rasmus Degnbol.

Vinderne af Årets Pressefoto offentliggøres 1. marts.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs