MediaWatch

Per Mikael Jensen stopper som formand for Publicistklubben

Den nuværende formand har ikke tænkt sig at genopstille til posten, når han er på valg efter nytår. Meddelelsen kommer efter sidste uges kritik af for få aktiviteter i Publicistklubben. Der er endnu ikke sat navn på ny formandskandidat.

Per Mikael Jensen overrakte de fire Publicistpriser 2018 i april. Foto: Den Danske Publicistklub

Publicistklubben afholder 7. januar ekstraordinær generalforsamling, og ved den lejlighed vil den nuværende formand, Per Mikael Jensen, der også er adm. direktør for Altinget, ikke genopstille til formandsposten. Det skriver Journalisten.

Klubbens aktivitetsniveau og organisatoriske forfatning blev i sidste uge sat under kritisk lup af netop Journalisten, efter foreningen ikke har afholdt videre mange arrangementer i den seneste tid, ligesom tre ud af fire vindere af forårets Publicistpriser ikke har modtaget deres præmiepenge.

"Vi skal tilbage til den gamle organisering med bedre uddelegering og flere til at tage hånd om det. Per Mikael har taget for meget på sig, og når det så i en periode ikke fungerer, får det langt større konsekvenser. Det er ikke planen, det skal gentage sig," siger Jacob Mollerup, medlem af Publicistklubbens bestyrelse, til Journalisten.

Han fortæller videre, at der ikke er sat navn på en ny formandskandidat, ligesom han, som tidligere har været formand, fortæller, at han selv ikke er kandidat til posten.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere