MediaWatch

Jysk Fynskes ugeaviser i Odense får ny redaktør

Ugeavisen Odense, Pindle-magasinet og tre lokale ugeaviser, der alle hører under Jysk Fynske Medier, har fået ny redaktør, efter den nuværende redaktør er rykket videre i Jysk Fynske-regi.

Foto: Mads Hansen

Ugeavisen Odense får fra 1. september ny redaktør i Klaus Knakkergaard. Han overtager stillingen fra Jan Bonde, der har siddet i stolen i otte år og nu skal være lokalredaktør på Fyens Stiftstidende i Middelfart. Det skriver Ugeavisen.dk.

Udover Ugeavisen Odense får Klaus Knakkergaard også ansvaret for Pindle-magasinet, der er Jysk Fynske Mediers guidemagasin til lokale begivenheder, samt de tre lokale ugeaviser Dalum-Hjallese Avis, Skibhusavisen og Lokalavisen Nordvest.

Han kommer fra Pindle-magasinet, hvor han ifølge Ugeavisen.dk har været torvholder og skribent de seneste år. Klaus Knakkergaard har været hos Jysk Fynske Medier siden 2014 og er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs