MediaWatch

Boxer TV: Urimelig lov har kostet os kunder

Godt nyt med et politisk opgør mod tvungen tv-modtagelse; nu gælder det en revision af lejelovens urimeligheder på området, siger Boxer TV.

Boxer TV er glade for et lovforslag, der nu vil gøre op med års tilslutningspligt til fællesantenneforeninger.

Boxer TV har de senere år direkte mistet kunder på grund af tilslutningspligten.

"Den største årsag til at kunder forlader Boxer er fordi de flytter til en bolig, hvor de er påtvunget en anden tv- løsning, uagtet om de ønsker denne eller ej. Så det er et alvorligt problem for forbrugerne og for konkurrencen," siger direktør Steen Ulf Jensen.

Han havde gerne set, at en to årig overgangsperiode ikke gjaldt for kommercielle aktører, specielt når de, som f.eks. Stofa, hævder, at de ikke håndhæver tilslutningspligten. Steen Ulf Jensen kan ikke se problemet i en umiddelbar ændring for de kommercielle.

"Men nu er dette skridt taget, så håber vi man tager fat om de andre lovgivninger, der beskytter først og fremmest Yousee, f.eks lejeloven, der giver udlejere ret til at smide folk på gaden, hvis de vil have en anden tv-forsyning end kabel-tv. Det er en absurditet i dagens Danmark," lyder salven fra Steen Ulf.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere