MediaWatch

For få e-succes'er i det offentlige

Rapporten "Elektronisk sags- og dokumenthåndtering i staten - et element i digital forvaltning" gør status over de statslige organisationers erfaring med elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) og giver anbefalinger til det videre arbejde med indførsel af ESDH som et element i den statslige digitale forvaltning.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet PLS Rambøll Management. Bag rapporten står en arbejdsgruppe med repræsentanter fra IT- og Forskningsministeriet (formandskabet), Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet samt Statens Arkiver. Arbejdsgruppen bad PLS RAMBØLL Management om at udarbejde en udredning om status for ESDH i staten samt at forestå den samlede rapportskrivning og fungere som sparringspartner i arbejdsprocessen.

Statusanalysen viser overordnet:
- at resultaterne af ESDH-anskaffelsen endnu ikke har indfriet forventningerne
- at koncept- og funktionalitetsudvikling af ESDH-systemerne hovedsageligt sker gennem kundefinansiering. Dette medfører, at udviklingen af systemerne bliver tilfældig og langsom.

På baggrund af statusanalysen konkluderer arbejdsgruppen, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for overgang til betaling for bevaring af papirarkivalier i Statens Arkiver. At forcere udviklingen hen imod elektronisk arkivering ved hjælp af sanktioner kan bevirke, at ESDH-projekterne behæftes med betydelige risici. Teknologien er ikke tilstrækkelig moden, hvortil kommer, at der heller ikke hos alle statslige myndigheder kan forventes at være den fornødne organisatoriske modenhed. Der er simpelthen for få ESDH "succes-historier" på nuværende tidspunkt.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs