MediaWatch

Website udnytter kreativitet

Samtidigt har udbudet af nye placeringsmuligheder ikke udviklet sig markant

Dette er paradoksalt, da reklamesalget for størstedelen af websitene er den primære indtægtskilde. Blandt de nyeste tiltag for annoncebannere er tekstlinks, hvor websitene forsøger at sælge en enkelt tekstlinie i ofte mikroskopisk format og uden speciel synlighed overfor brugerne. Effekten af disse tekstlinks er lav med gennemsnitlige klikrater på 0,1 procent. Det kan derfor nærmest betragtes som en tilfældighed, når en bruger forvilder sig over på annoncørens website gennem et tekstlink.

Helt galt går det, hvis målet for kampagnen er direkte salg af produkter gennem tekstlinks. Her kan den såkaldte "conversion rate", altså andelen af brugere, som faktisk gennemfører et køb efter at have klikket på tekstlinket, betragtes som ekstrem lav. Dette må altså kunne gøres bedre.

Sælgerens rolle

OMD lancerede i sommeren 2000 afdelingen, Partner Programme, som har til formål at identificere og etablere langsigtede og integrerede muligheder for samarbejde mellem annoncører og mediet.

Desværre oplever OMD også, at en del aftaler må annulleres efter en kortere testperiode grundet mangelfuld interesse fra sælgerne på websitene. Der følges simpelthen ikke op på aftalerne, ofte optimeres placeringerne ikke tilstrækkeligt, hvilket i sidste ende bevirker at resultaterne bliver mindre succesfulde. Dette har for nogle websites medført betydelige tab i annonceindtjening.

OMD anbefaler derfor, at medierne i højere grad begynder at tilbyde kontakt til såvel sælgeren selv som til en teknisk kyndig udvikler fra websitet. Dermed vil sælgeren stadig kunne forestå de direkte forhandlinger med annoncøren og samtidig sikre, at partneraftalen bliver overdraget sikkert til en teknisk sagkyndig. Denne kan i sidste ende bedre realisere alle parters ønsker og optimere bannerets placering, så alle parter når det endelige mål - tilfredse kunder i butikken.

Virksomheder, som sælger deres produkter over Internettet, vil specielt få gavn af denne service, da de får muligheder for at gå ud over de standardiserede bannerformater og måske ligefrem åbne små butikker på mediets websites. Dermed bliver annoncøren samtidig indholdsleverandør til websitet og der bliver tale om et fuldt integreret samarbejde.

Det gælder om at udnytte potentialet

Et eksempel på et endnu mere integreret samarbejde er websitet Dating, som siden november har samarbejdet med den virtuelle factory outlet HABURI.com om salg af tøj på Internettet. Samarbejdet startede med fokus på rekruttering af medlemmer til HABURI.com, hvor Dating.dk først placerede traditionelle bannere på websitet, som siden hen blev understøttet af pop ups og af nyhedsbreve til medlemmerne af Dating.dk. Mange af Dating.dk's medlemmer viste interesse for tilbudet om medlemskab hos HABURI.com. Efterfølgende lancerede Dating og Haburi.com en franchisebutik på websitet med specifikke tilbud til alle brugerne af Dating.dk.

Udviklingen

Der er ingen tvivl om, at konkurrencen i 2001 vil blive yderligere skærpet, og at året i høj grad vil blive præget af et udskillelsesløb blandt de kommercielle websites. Vinderne vil være de websites, som forstår aktivt og løbende at tilpasse deres produkter til et marked i hurtig udvikling. Disse vindere vil i høj grad inddrage annoncørerne aktivt som partnere og indholdsleverandører gennem fælles udvikling af nye annonceprodukter til gavn for forbrugerne.

Mere fra MediaWatch

16 medarbejdere fratræder på Jyllands-Posten

Syv journalistiske medarbejdere forlader avisen, mens yderligere ni medarbejdere er blevet opsagt - herunder en redaktionel analysechef. Derudover lukker Jyllands-Posten for kommentarsporet på Facebook. (Opdateret)

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs