MediaWatch

Internet butikker på rette spor

Analyseinstituttet Boston Consulting Group har sammen med Shop.org offentliggjort en undersøgelse foretaget blandt 66 amerikanske Internet butikker. Undersøgelsen viser bl.a., at Internet butikkerne er blevet bedre til at styre omkostninger til markedsføring.

Nu satses der bl.a. mere på billig online annoncering frem for dyr TV-annoncering. I andet kvartal 2000 anvendte Internet butikkerne i gennemsnit 59 procent af marketingsbudgettet til online annoncering, hvilket er en stigning fra 49 procent i første kvartal.

Herudover er Internet butikkerne blevet bedre til at fastholde kunderne og få dem til at foretage nye køb. Næsten halvdelen af indtægterne fra andet kvartal stammer således fra "repeat buyers", altså fra kunder, som handler flere gange i den samme Internet butik. Dette er en markant stigning i forhold til 1999.

Antallet af købere som vender tilbage er et afgørende parameter for Internet butikkernes succes, fordi omkostningerne pr. køber i gennemsnit er meget høje. Disse tal er dog ifølge undersøgelsen faldende. I fjerde kvartal af 1999 lå den gennemsnitlige omkostning pr. ny køber på 71 dollars, mens tallet i andet kvartal af 2000 er faldet til 40 dollars.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs