MediaWatch

Rockkrig på Internettet

Den engelske rockgruppe The The har lagt sin sidste CD ud på Internettet. Det sker i protest mod, at gruppens pladeselskab, Universal, ikke sælger nok af gruppens CD'er. Ifølge The The er pladeindustrien inde i en ny fase, der sætter musikere, selskaber, sælgere og detailhandelen omkring musikindustrien i en ny situation.

- I det blå hjørne: Truslen fra MP3/Napster, digital pirateri og deraf følgende diskussioner om copyright lovgivning. Dybt i det røde hjørne: Den omsiggribende grådighed fra medie konglomerater, store pladeselskaber og radiostationer, der margeniriserer flere og flere kunstnere, der tvinger dem til at kigge efter alternative måder at distribuere deres musik på. Jeg er imidlertid ikke pessimist. Der tegner sig et helt nyt billede af musikmarkedet nu. Den ny teknologi, når den er billig og teknisk god nok, vil sammen med Internettets gennemslagskraft kunne forbinde kunstnerne direkte med CD-køberne. Når det sker, genvinder musikerne retten til deres egen musik og kan skære alle mellemlederne - pladeselskaberne, sælgerne og detailhandelen - væk, skriver komponisten Matt Johnson på The The's hjemmeside (www.thethe.com).

Matt Johnson, der leder The The, har ikke en romantisk drøm om, at kunstnerne skal leve på en sten, men ved at lægge gruppens musik gratis ud på Internettet, håber han, at det vil give folk mulighed for at høre The The, og på den måde i sidste ende at sælge flere CD'er. The The's pladeselskab, Universal, har endnu ikke foretaget sig noget i sagen.

Tidligere på måneden sagsøgte den amerikanske pladebranche Internetvirksomheden Napster for at overtræde copyright lovgivningen. Napster tilbyder en tjeneste over Internettet, hvor brugerne på gratis basis kan udveksle online musik. Det mener pladebranchens organisation i USA, The Recording Industri Association of America, RIAA, er ulovlig.

Napster forsvarer sig med, at udvekslingen ikke er kommerciel, og at selskabet kun leverer en vejviser til lovligt kopierede musiknumre. RIAA mener derimod, at det er noget helt andet, når en kommerciel virksomhed som Napster, etablerer sig og opfordrer brugerne til at gøre det. Napster forsvarer sig desuden med at henvise til en undersøgelse, som viser, at tjenesten rent faktisk fremmer salget af CDere.

I samme måned lagde den amerikanske film- og pladeindustri sag an mod et af Internettets største distributører af piratkopier af film og CD'er. Internet firmaet, Scour Exchange, blev af brancheorganisationerne MPAA (Motion Picture Association of America) og RIAA (Recording Industri Association of America) anklaget for at være distributør af ulovlige piratkopier af film og CDer.

MPAA og RIAA krævede en lovændring på området og desuden erstatning på 150.000 dollar for hver piratkopiering, der er beskyttet af copyright. Scour Exchange reagerede med forbavselse på sagsanlægget fra brancheorganisationerne, da de ifølge eget udsagn, havde ført forhandlinger med Sony, Warner og BMG om at etablere handelsrelationer.

Når MPAA og RIAA tog dette alvorlige skridt, er det fordi, at Scour Exchange er en yderst benyttet søgemaskine, der fungerer på den måde, at brugeren kan indtaste et søgeord, hvorpå Scour søger på sine brugeres harddiske. På den måde deler brugerne filmklip, lydfiler og billeder. Der er bare et problem: Det er ulovligt. De fleste filer, der er tilgængelige på Scour Exchange, er piratkopier, der er beskyttet af copyright.

Det er derfor, at film- og musikindustrien, der i de sidste par år handlingslammet har siddet på sidelinjen og set på, mens Internet søgemaskiner som Napster har stillet film- og musikbranchens produkter gratis til rådighed for hele verden, har taget skridtet til en retssag.


Mere fra MediaWatch

16 medarbejdere fratræder på Jyllands-Posten

Syv journalistiske medarbejdere forlader avisen, mens yderligere ni medarbejdere er blevet opsagt - herunder en redaktionel analysechef. Derudover lukker Jyllands-Posten for kommentarsporet på Facebook. (Opdateret)

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs