MediaWatch

Internettet sætter dagsordenen

DR Online er i løbet af sommeren blevet opmærksomme på, at Internettet nu er gået ind i en ny fase i Danmark. Det er ikke længere forbeholdt TV og radio at sætte den politiske dagsorden. Animationsspillet "Mujaffa" (tidligere "Perkerspillet" har i de seneste måneder vakt voldsom debat i medierne.

- Efter sommerens oplevelser, sidder vi nu men den fornemmelse, at Internettet nu er nået så vidt her i Danmark, at det som medie kan rejse debatter og politiske diskussioner. Jeg vil ikke udelukke, at den store opmærksomhed "Mujaffa" har skabt måske skyldes sommerens agurketid. Men vores bud er, at vi nu er nået så vidt, at Internettet selv sætter debatskabende dagsordener, siger DR Online chef Jørgen Poulsen til MediaWatch.

DR Online er ikke blevet nervøse over de debatter om politisk ukorrekthed "Mujaffa" har vakt. Tværtimod ser DR Online "Mujaffa" spillet og fx "Familiesammenføringsspillet" som en ny udvikling, hvor DR Online selvstændigt skaber deres eget redaktionelle indhold. Og med den opmærksomhed "Mujaffa" har vakt, er det måske første gang, at DR Online selv - helt uafhængigt af storesøstrene DR Radio og DR TV - har sat en debatskabende dagsorden i Danmark.

- Da debatten om "Mujaffa" var på sit højeste i uge 29 havde vi 1,7 millioner besøgende. Det var mange, men generelt er vi blandt de mest besøgte danske portaler. Det er ikke usædvanligt, at vi ligger som de sjette eller syvende mest besøgte webportaler i Danmark. Men der var stor trafik, da "Mujaffa" blev omtalt i de andre medier. Det er meget spændene for os at registrere, at hvor det før var DR Radio og DR TV der satte dagsordenen, så er det lige pludselig os selv vi kan læse om i aviserne.

DR fortsætter succesen

- Vi arbejder hen imod, at skabe produkter på Internettets egne præmisser. Det vil sige, at gøre det så interaktivt som muligt, og at udbygge lyd og video mulighederne. Fx vil vi lave mere streaming- og on demandprodukter. Netop der har vi andre muligheder end radio og TV. Der er simpelthen forskel på, hvordan kunderne kan bruge DR-Radio, DR-TV og DR Online, siger Jørgen Poulsen og understreger, at DR Online fortsat vil lægge DR Radio og DR TV's produkter ud på Internettet.

- Vi vil fremover stadig lave tværmedialt samarbejde med DR Radio og DR TV, men vi ønsker at styrke vores egne særlige Internet produkter - som fx "Mujaffa.

Animationsspillet "Mujaffa", der handler om at blive den mest respekteret "Mujaffa" i byen, gik i luften fredag den 14. juli på DR Online og effekten udeblev ikke. Kort efter debuten henvendte Nævnet for Etnisk Ligestilling sig til U-lands redaktionen og Dialog- og rådgivningscentret for racediskrimination klagede til DR's generaldirektør Christian S. Nissen. Derefter fulgte en større række avisartikler i landets dagblade ligesom læserbreve og kommentarspalter blev fyldt godt ud i dagene derefter.

DR U-lands webmaster, Thomas Løfgreen Jørgensen, oplyser til MediaWatch, at U-lands redaktionen har modtaget ca. 500 e-mails vedrørende "Mujaffa". Thomas Løfgreen Jørgensen anslår, at omtrent 10-15 af dem har været kritiske. Resten har været positive forslag og kommentarer redaktionen har kunne benytte til at udvikle spillet med.

I løbet af de kommende uger regner DR U-land med, at have en "final version" af "Mujaffa" parat. Der vil være flere spillemuligheder og det vil blive muligt at downloade "Mujaffa".

MediaWatch har tidligere skrevet, at DR Online ikke ligger blandt de 20 mest besøgte danske webportaler. Det er ikke korrekt. Når DR Online ikke er med på listen hos Fakdis, der samler Internet trafik målinger, eller andre, er det fordi at DR Online ikke er medlemmer af Fakdis og endnu ikke er konverteret til måleværktøjet Webmeasures. Det er de ikke, på grund af vanskeligheder med at få installeret Webmeasures, som i dag er standart statistikværktøjet. DR arbejder på at knække nødden. MediaWatch beklager.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplevelser, at ledelsen nu åbner for reelle forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, bekræfter ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs