MediaWatch

EU-retten sidestiller licensmidler med statsstøtte

SIC er et portugisisk selskab, som siden 1992 har drevet en af de vigtigste private TV-kanaler i Portugal, der udelukkende finansieres ved reklameindtægter. Overfor det står RTP, selskabet der driver de offentlige TV-kanaler i Portugal. Disse finansieres af indtægter fra reklamer, samt årlige tilskud fra staten som bidrag for selskabets public service forpligtelser. I tidsrummet 1992 til 1996 udgjorde de offentlige tilskud mellem 15% og 18% af RTP's årsindtægter.

EU-Kommissionen vedtog 7. november 1996 en beslutning om, at de midler fra staten, som SIC havde påtalt i sin første klage i 1993, ikke udgjorde statsstøtte efter fællesskabsretten.

Den 3. marts 1997 anlagde SIC sag ved Retten for at få annulleret Kommissionens beslutning. SIC såede tvivl om afgørelsen, blandt andet fordi retten havde vedtaget sin beslutning uden at have indhentet udtalelser fra de konkurrerende virksomheder til RTP.

RTP opnår økonomisk fordel
Ifølge EU ret, er det ikke tilladt offentligt ejede selskaber i konkurrence med private at modtage statsstøtte, uden at kommissionen har undersøgt den konkrete sag for eventuel konkurrenceforvridende påvirkning af markedet.

Kritik for håndtering

Der er også versende sager om Gestevisión Telecinco mod Kommissionen, og TF1 mod Kommissionen, om klager over statsstøtte til offentlige TV-selskaber i Spanien og Frankrig.

Danske TV 2 i tilsvarende situation?

TV 2s ageren på det regionale reklamemarked har også tidligere været kritiseret i skarpe vendinger af SBS, der regionalt konkurrerer med TV2. Spørgsmålet om licensmidler som statsstøtte kan aktualiseres ved lanceringen af TV 2+, der lanceres til efteråret som en public service kanal til en ung målgruppe - uden nyheder.

Det kan blive overordentlig svært for TV 2 at dokumentere, at den ny kanal alene drives for indtægter, man selv har tjent. Denne skelnen har senest været aktuel i forbindelse med medieforliget, da private internetvirksomheder og dagbladsudgivere kritiserede, at staten pumper millioner af licensmidler i TV 2 (og DR's) internetvirksomhed. Ingen, ej heller TV 2 selv, har hidtil været i stand til at definere, om licensmidlerne går til public service aktivitet eller til drift af kommercielle satsninger.

Ifølge SBS understreger den portugisiske sag det problematiske ved, at en statsligt ejet og delvist licensfinansieret TV-station med public service-forpligtelser opererer på markedet side om side med helt kommercielle TV-stationer. SBS oplyser, at man har bedt EU-kommissionen om at gribe ind over for det, man opfatter som ulovlig statsstøtte til TV 2. Direktør Jesper Sehested Lund og TvDanmarks advokat var for nylig på besøg hos Kommissionens embedsmænd i Bruxelles, hvor sagen blev forelagt.

I Viasat Broadcasting, der bl. a. driver TV3 og 3+ , udløser TV 2s blandingsfinansiering også panderynker. Overfor Mediawatch påpeger informationschef Niels Jørgen Langkilde, at statsstøtten til TV 2 virker lammende på hele mediebranchen i Danmark. Det er de færreste erhvervsdrivende, der vælger at udbygge og udvikle virksomheder, hvor man først og fremmest skal konkurrere med statskassen. Vil et flertal i Folketinget fortsat støtte en del af det reklamefinansierede TV-marked i Danmark må man fortælle, på hvilke områder støtten er politisk nødvendig - og kontrollere at støtten kun går til det eller de områder. Andre må så vælge at udvilke sig på de områder, hvor man har en chance i konkurrencen, siger Langkilde.

TV 2 ønsker ifølge informationschef Lasse Bjerre ikke at kommentere EU-rettens dom i denne ombæring.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs