Trådløs teleforbindelse til hjemmet
Tele Danmark besidder over 90 procent af kablerne, og mens mange entreprenører nu forbereder sig på bredbåndssamfundets øgede behov for kommunikation og på alle hovedstrækninger etablerer tykke backbones primært rettet mod erhvervslivet, så udgør dette post-monopole net fortsat ikke mange procent af det samlede netværk. Og de ny bundter af optiske fibre når slet ikke ud til forbrugernes stik.
Men det kan de komme til med statens udbud af licenser til FWA-transmission (Fixet Wireless Acces), en mikrobølgeforbindelse, der lokalt kan erstatte kobberet, en ny trådløs infrastruktur for datatransmission. I december afgør Telestyrelsen hvilke virksomheder, der skal have tildelt de otte FWA-licenser, som i øjeblikket er i udbud. At dømme efter forhåndsinteressen vil skoven af master til mobiltelefoni i de kommende år blive suppleret af FWA-master, der kommunikerer med små retningsantenner på de enkelte ejendomme. Hvorfor sende signalerne ud i satellitternes fjerne sfære, når vi skal kommunikere lokalt? Transmissionen over "the last mile" er løst, og hvis budskabet skal længere ud i verden er FWA-masterne forbundet med de ny backbones.
Lokal TV og internetforbindelser
Hjemmets behov vokser fra 64 til 2000 Kbit
Den fysiske infrastruktur
Stor interesse blandt teleoperatører