MediaWatch

E-mails kan kvæle nettets styrke

FDIH har forsøgt at sætte frivillige regler op, som virksomhederne af egen fri vilje og af egen interesse skal efterleve når de ønskede at benytte e-mail i markedsføringen. Nu har branchen i stedet fået en lov som tilsyneladende har til formål at beskytte internettet imod sig selv. Det er bedre end slet ingen regler på området, vil mange sige, da spam efterhånden er blevet et alvorlig problem. Så alvorligt at det kan true hele nettets anvendelighed. Ingen gider at bruge 1 time hver morgen på at rydde sin mailbox for uvedkommende post.

Formanden for FDIH, Hans Henrik Agger, kommenterer udviklingen overfor Mediawatch:

Set i det lys er det fornuftigt at der er kommet en lovgivning på området - selvom vi i FDIH mener at der dele der burde være anderledes. Havde aktørerne på markedet været deres ansvar bevidst så havde vi kommet med samlet udspil fra en samlet front af internettets forskellige brugere - og det havde nok været svært for regeringen at sidde et fælles udspil overhørig. Men i stedet valgte vi at ævle og kævle og det er klart vores opfattelse at der var nogle omkring bordet som ikke ønskede en regulering af brugen af email i reklameøjemed, og det er en af grundene til at initiativet aldrig blev til noget. Vi ligger desværre som vi har redt.

Hans Henrik Agger mener, at man nu må se, hvordan forbudet vil blive håndteret og hvorledes reklameverden vil agere i en verden, hvor forbrugeren ikke skal vælge dem fra, men aktivt vælge dem til.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs