MediaWatch

Public service møder kommerciel radio

Blandt dem finder man helt sikkert Danmarks Radio og Modern Times Group. De mødes her til en debat af, hvilke radiostationer danskerne vil få.

DRs personaleblad DRåben satte for nylig MTG A/S' informationschef Niels Jørgen Langkilde og radiodirektør Leif Lønsmann, DR, stævne til en debat om fremtidens radio - og radio-ens fremtid i Danmark.

Dråben: Vil TV 3 byde på både den fjerde og den femte radiokanal?

"Som det ser ud nu, er vi især interesseret i den femte radiokanal, men vi regner også på økonomien i den fjerde, selv om den jo er bundet op på en række programforpligtelser", siger Niels Jørgen Langkilde.

"Det var overraskende for os, at partierne bag medieforliget udformede den som tilfæl-det er, med elementer man i dag kun finder på P1 og P2 suppleret med noget helt tredje. Og jeg tror ikke, at vi er de eneste, der blev overraskede. Nogle siger, at den skulle være designet til DR - men så skulle den have været en ren klassisk kanal".

"Det er jeg helt enig i - men vi har et tilbud så at sige på lager, der er designet til det politikerne ønsker", falder Leif Lønsmann ind. "Der er endnu ikke nævnt noget i forbindelse med medieforliget om den fjerde og femte radiokanal, som vi ikke allerede producerer".

Begge understreger dog, at det er svært at gøre sig meget konkrete tanker om den fjer-de radiokanal, før end man har set de nøjagtige koncessionsbetingelser.

"Det interessante for os er, at den fjerde kanal efter al sandsynlighed kommer i luften et år til halvandet før den femte - og i den periode vil man have et monopol på landsdækkende reklamefinansieret radio", siger Niels Jørgen Langkilde.

Er der reklameindtægter i klassisk musik?

"Det afhænger jo af de endelige koncessionsbetingelser - og medieforliget tolkes vidt forskelligt i det politiske miljø. Vi er i gang med at sondere terrænet og finde ud af, hvad vi kan skaffe af programstof inden for de rammer, der er nævnt i Kulturministeriets udmelding om forliget. Hvor skal vi fx skaffe den klassiske musik, kan vi eventuelt lave aftaler med nogle af de orkestre, man ellers ikke hører så ofte? Kan vi skaffe sponsorer? Det ville jo nok vække en del opstandelse blandt kernelytterne, hvis man lagde reklameblokke ind midt i en klassisk koncert. Så det kræver nogle overvejelser med hensyn til, hvordan man skruer kanalen sammen.

Mens den klassiske musik er et oplagt handicap for os, giver kultur-, samfunds- og debatprogrammer, som også er nævnt i forligsteksten, os ikke problemer. Det laver vi jo i forvejen. Der gælder det blot om at skabe nogle koncepter, der kan opfylde de politiske krav - og samtidig give en omsætning.

Det er også et spørgsmål om sendetidspunkter. Vil man gerne have klassisk musik fra midnat til kl. seks om morgenen er den interessant på én måde. Er kravet at det skal sendes fra kl. 8 til 16 vil den være det på en anden måde. Jeg ser helst at det klassiske musik sendes i aften- og natfladen, så der er plads til kultur- og de mere debatskabende programmer midt på dagen. Men vi er ikke færdige med at diskutere koncepter - og det positive ved denne proces med konkurrence er jo, at nu går vi og en hel masse andre i gang med at vride hovedet for at finde en måde, hvor vi kan tilbyde noget, der er endnu bedre end det vi kender i dag".

Radiodirektør Leif Lønsmann: "Det der i den forbindelse er vores privilegium er, at vi ikke behøver at tage hensyn til, hvornår på dagen noget er kommercielt bæredygtigt.

Man hører hurtigt på Niels Jørgens beskrivelse af kanalen, at det er én slags logik, der styrer MTGs interesser, mens det er en anden slags tilbud man vil få fra os. Vores privilegium er jo netop, at vi ikke behøver at få sendetidspunkt, lyttertal og annonceøkonomi til at hænge sammen. Så vi vil fx sende klassisk musik i dagtimerne".

DRåben: Hvad er TV 3s erfaringer med drift af radiostationer, og hvad er jeres interesse i det?

Vi driver i dag radioer i bl.a. Norge, Sverige og Baltikum. På samme måde går vi ind på radiomarkedet, hvor vi mener at vi kan lave nogle gode forretninger. Vi er sat i verden for at tjene penge, det er der ikke noget sært ved. Man tjener kun penge, hvis man kan give lytterne nye radioprogrammer, som de finder bedre end de gamle. (Man skal jo ikke glemme, at det fx også gælder for dagbladene. )

Det vi er gode til, er at få medierne til at spille sammen - og det er DR såmænd også blevet meget dygtige til. Tager man fx "Edderkoppen" som eksempel, ser man hvordan alle andre dele af DR bakker sådan et stort projekt op. Den mulighed har vi ikke, så længe vi fx ikke har en radiokanal".

Norge nåede EU gennemsnit

"Nej ikke nødvendigvis. Vi har en lang investeringshorisont og har tid til at vente. Det tager lang tid at bygge et varemærke op på medieområdet.

Dråben: Hvad sender I på P4 i Norge?

Lokalradio blev moderniseret
"Vores kanal i Danmark vil sikkert også få flere af lokalradioerne herhjemme til at gå sammen, som det er sket i Norge. Der er færre lokalradioer i Norge i dag end for fem år siden, men i og med at konkurrencen bliver hårdere vil græsrødderne få brug for at finde sammen i stedet for at konkurrere med hinanden. På den måde vil vi få et meget bredere og kvalitativt bedre tilbud til lytterne. I dagens Norge sender færre lokalradioer, men de bruger det samme antal frekvenser, som før P4 begyndte. Lokalradioerne er ikke kvalt, de er moderniseret.

Leif Lønsmann: "Det er jeg helt uenig i. Fra 1993 - hvor P4 begyndte at sende - og frem til i dag er antallet af stationer faldet drastisk. NRK oprustede også drastisk efter P4 begyndte at sende, så det er ikke så sært - men der har også været virkelig mange konkurser, sammenlægninger og nedlæggelser. Der er blevet mindre at vælge mellem for den enkelte lytter".

Niels Jørgen Langkilde: "Ja, men samtidig er økonomien blevet bedre, og det er kvaliteten af programmerne også. Det er jo langtfra alle lokalradioerne herhjemme, der har en god økonomi".

Men der bliver vel ikke flere annoncekroner af, at der bliver flere til at dele dem?

Lovforslaget om de nye radiokanaler kan ventes i løbet af efteråret - hvornår vi kan lytte til dem, det vil tiden vise.

Mere fra MediaWatch

16 medarbejdere fratræder på Jyllands-Posten

Syv journalistiske medarbejdere forlader avisen, mens yderligere ni medarbejdere er blevet opsagt - herunder en redaktionel analysechef. Derudover lukker Jyllands-Posten for kommentarsporet på Facebook. (Opdateret)

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs