MediaWatch

TV 2+ skal hvile i sig selv efter ét år

Lanceringen medfører, at TV 2 dropper forhandlingerne med de lokale stationer i TvDanmark-samarbejdet om at etablere en kanal baseret på netværkets sendenet. For nogle af lokalstationerne under TvDanmark er afgørelsen en alvorlig bet.

Siden efteråret har de arbejdet ihærdigt på at kappe forbindelsen til det udenlandsk ejede SBS, der er pengetank og operatør bag TvDanmark, for i stedet at knytte TV 2 til sig som operatør og partner, skriver Politiken.

Cristina Lage, administrerende direktør for TV 2:

TV 2 sigter på 1. september som premieredato, men ifølge Cristina Lage er det usikkert, om den stramme tidsplan holder: "Eftersom kanalen langt hen ad vejen skal reklamefinansieres, er det vigtigt for at komme i luften så betids, at annoncørerne får mulighed for at stifte bekendtskab med den, inden de fastlægger reklamebudgetterne for næste år".

Bag ønsket om den ny kanal ligger frygten for at miste reklamekroner. TV 2's andel af det totale marked for tv-reklamer er faldet over de seneste år i kraft af den øgede konkurrence. Med en parallel-kanal vil TV 2 kunne sikre, at stationen altid på en af kanalerne vil have et tilbud til den økonomisk mest attraktive gruppe af seere.

Kanalen anslås at koste ca. 200 mill. kr. årligt i driftsudgifter, og fra bestyrelsen er det på forhånd præciseret, at den efter det første år skal hvile økonomisk i sig selv. Kilder i branchen skønner, at den efter et par års indkøringstid vil kunne bidrage med et årligt nettooverskud omkring 100 mill. kr.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs