MediaWatch

Elektronisk reklame kræver samtykke

Det fremgår af et lovforslag til en ny markedsføringslov, som regeringen fremsatte i Folketinget onsdag. Dermed har regeringen foretaget en kovending i forhold til lovudkastet. I stedet for forbrugerens aktive framelding, en nej-tak ordning, har regeringen foretrukket en ordning med forbrugerens aktive tilmelding til reklamer, en ja-tak ordning. Forbudet kommer bag på alle parter.

I Dansk Industri har ophidselsen bredt sig. "Det er tillidsbrud. Senest er regeringen i den netop fremsatte erhvervsstrategi gået ind for selvregulering og frivillighed på Internet, og så griber den til gammeldags tung lovgivning på området," siger konsulent Astrid Güntelberg, skriver Jyllandsposten.

Sammen med Erhvervsministeriet og en række andre organisationer er Dansk Industri i gang med at lave en mærkningsordning, der betyder, at tilmeldte virksomheder ikke uopfordret vil sende emails til kunder. Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil tilmelde sig ordningen.

Dansk industri havde hellere set, at virksomhederne kunne profilere sig af en strammere markedsføringsskik, end loven bestemmer.

Lovforslaget er en stramning i forhold til lovudkastet, der har været sendt ud til høring og, hvor forbrugerne aktivt skulle sige nej tak til yderligere reklamer, når de fik en email, og ikke ønskede flere. Lovforslaget er også strammere end det EU-direktiv, loven skal indføre.

I Forbrugerrådet, der hele tiden er gået ind for, at det kræver samtykke fra forbrugerne, før de belemres med reklamer, har en glædelig overraskelse bredt sig.

"Det kommer helt bag på mig. Vi har vundet den her sag," siger jurist Mette Reissmann.

Stramningen skal ses i sammenhæng med lov til beskyttelse af personoplysninger, som regeringen i halvandet år forgæves har forsøgt at få gennem Folketinget.

Det nye lovforslag indeholder en række andre tiltag for beskyttelse af forbrugeren. Virksomhederne skal i forbindelse med fjernsalg afgive en stribe oplysninger om sig selv og produktet, inden kunden køber.

Fortrydelsesretten udvides fra de gældende syv dage til 14 dage.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs