MediaWatch

Tilbagegang for amerikansk satellit- og kabel-TV

I takt med fremkomsten af flere og flere niche kanaler i kombination med at over 70% af de amerikanske husstande nu har satellit- eller kabel-TV, er markeds-andelen for de fire networks - ABC, CBS, Fox og NBC - faldet til under 50%.

Samtidig har satellit- og kabel-TV kanalerne i takt med voksende seertal været i stand til at investere i egne programmer og købe nogle af de kostbare sportsrettigheder. Med andre ord en udvikling, som er meget lig den vi har set i andre lande.

Værst gik det ud over nogle af de mest populære TV-kanaler, hvoraf TNT, Nicke-lodeon, ESPN og Discovery alle måtte notere faldende seertal. Også livsstilkanalen Lifetime og The Learning Channel, der ellers har været nogle af de seneste års største succeser, havde et skuffende 1999. Blandt de øvrige kanaler med tilbagegang findes Headline News, finanskanalen CNBC og CNN.

Blandt de traditionelt største kanaler er der størst fremgang til MTV og History Channel, som gik henholdsvis 29% og 33% frem i forhold til 1998. Den største fremgang blandt alle kanalerne stod Court TV imidlertid for med en vækst i seertallet på 300%, men på trods af fremgangen er kanalen kun den 30. mest sete kanal og derved på niveau med Weather Channel, Animal Planet, MSNBC og Food Network. Andre kanaler med fremgang er Bravo, underholdningskanalen E! (som den 1. september i år bliver lanceret i Norden), The TV Guide Channel samt Fox News Channel.

Højeste seertal for et enkelt program opnå-ede MTV's Music Video Awards efterfulgt af amerikansk fodbold og wrestling.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs