MediaWatch

TV 2 svækket på uheldigt tidspunkt

"Selve TV 2s eksistensgrundlag som public service kanal er på spil. En lang række politikere, medieforskere, mediabureauer, chefer og ansatte på TV-kanalerne vurderer, at TV 2 står svagt på et meget uheldigt tidspunkt i kanalens historie. Efter ti succesår oplever TV 2 sin første alvorlige krise. TV 2 har en forringet evne til at tiltrække de 15-50 årige, der sikre reklameindtægter, og TV 2 er uden en stærk kaptajn på broen. En konsulentvirksomhed og bestyrelsen arbejder fortsat på at finde et egnet direktøremne.

Den midlertidige direktør, Peter Parbo, er ikke den stærke leder, der savnes. Han er ikke god til at formidle budskabet, han er ikke visionær, og han har ikke særlig gode evner som lobbyist. Peter Parbos bestyrelsesformand, den radikale Jens Bilgrav-Nielsen, har godtnok politisk pondus, men kan ikke være reservedirektør. For det første stammer Bilgravs viden om mediesituationen fra 80’erne, og for det andet vil han blive mistænkt for at være sendt i byen af Kulturministeren, som han har tætte forbindelser til. DRs direktør Christian Nissen besidder derimod alle de nævnte evner og er en dreven lobbyist med et godt kontaktnet på Christiansborg. Ingen af medieiagttagerne tør i dag spå om, hvilken retning medieforliget tager. Der er ringe tro på, at TV 2 privatiseres, fordi det vil skabe et nyt public service monopol i DR. De fleste hælder til et kompromis, hvor DR og TV 2 deler en mindre licensstigning."

Mere fra MediaWatch

Facebook lancerer podcast-funktion

Podcastproducenter får en ny kanal at nå potentielle lyttere på, når den sociale medieplatform i næste uge introducerer en særskilt podcast-funktion.

Seneste nyt

Se flere jobs