MediaWatch

Medieforhandlinger forliste

Det betyder at DRs "P4" model stoppes til 1. januar. Der bliver ikke noget monopolbrud på radio, og DR2 får ikke mulighed for at anvende ledige lokale frekvenser. Til gengæld blev der indgået et miniforlig om, at de digitale TV-forsøg og radioforsøg skal fortsætte. Parterne mødes igen til januar.

Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti: - Vi har hele tiden sagt, at Danmarks Radio og TV 2 ikke skulle blandes ind i den 5. radiokanal. Det var et tilbud til lytterne, som var uafhængigt og noget helt nyt og anderledes. Så er det jo ikke meningen at Danmarks radio og TV 2 skal blandes in i et nyt statsmonopol.

Jens Rohde, Venstre: - Ministeren nægtede at imødekomme vores krav om et ærligt monopolbrud på radio. Regeringen har sagt, at man vil ophæve Danmarks Radios monopol, men alligevel vil man ikke fjerne en passus fra 1926 i lovgivningen om, at DR har eneret på landsdækkende radiospredning. At det var essentielt for ministeren, at TV 2 fik lov til at tilbyde sig som nyhedstjeneste i et landsdækkende radionetværk, må man se som et udtryk for, at den nye radikale TV2-formand, Jens Bilgrav Nielsen, skulle have en gulerod. Sådan handler vi ikke, når vi allerede er kommet regeringen i møde ved at give Danmarks Radio den 4. landsdækkende kanal.

Formanden for Foreningen af Kommercielle radio/TV-stationer, Bent Helvang: - Vi havde selvfølgelig helst set et forlig, der kunne give både lokaleradio og -TV bedre forhold, men med det oplæg der lå fra regeringen og venstrefløjen kunne de borgerlige partier ikke gøre andet end at sige nej til et nyt medieforlig. Det viser endnu engang at ministeren kun er interesseret i at beskytte de statslige medier og skade uafhængige.

Mere fra MediaWatch

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs