MediaWatch

TV3 kæmper om 4. FM-kanal

Ifølge koncerninformationschef Niels Jørgen Langkilde er der tale om et strategisk træk, der skal øge TV3s muligheder for at erobre den 4. FM-kanal, som parterne i medieforliget har været indstillet på at give til DR. Samtidig går TV3 påny ind i slagsmålet om den 3.tv-frekvens, som DR2 indtil nu har været favorit til.


Såvel DR - hvis sportschef er den tidligere TV3-direktør Jørgen Steen Nielsen - og TV2 fritstillede Divisionsforeningen og Dansk Boldspil-Union om rettighederne til at dække Faxe Kondi Ligaen, ligesom retten til at vise kampe og uddrag af kampe fra Faxe Kondi Divisionen og 2. division, samt kampe i Compaq Cup, Super Cup, Europa Cup kampe med dansk deltagelse i Danmark og alle landsdækkende radiorettigheder i Danmark til de samme begivenheder. De ville ikke betale den forlangte pris, som Niels Jørgen Langkilde bekræfter ligger i størrelsesordenen 200-250 mio. kr. over fire år.

Det interessante ved denne handel er, at seerne i sidste ende kommer til at betale prisen. Med en penetration på godt 65% (det vil sige, at op mod 65% af husstandene kan tage TV3 og 3+) og en abonnementspris på TV3 på 8,75 kr. om måneden og for 3+ 10 kr. om måneden vil det på årsbasis indbringe TV3 koncernen op mod 337 mio. kr.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs