MediaWatch

Nye medieansigter i Blå Bog

Ud af de knap 20.000 navne i årets udgave af Blå Bog kommer flere af de godt 310 nye i rækkerne fra mediebranchen, skriver DR. Fra DR's egne rækker drejer det sig bl.a. om radiovært og redaktør Hans Otto Bisgaard, Deadline-vært Adam Holm, DR Sportens Niels Christian Jung og Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgaard Andersen. Vært og skribent Anders Lund Madsen er også portrætteret i den seneste udgave - det samme gælder Puk Elgård og Smagsdommerne-vært Adrian Lloyd Hughes.

Ud af de knap 20.000 navne i årets udgave af Blå Bog kommer flere af de godt 310 nye i rækkerne fra mediebranchen, skriver DR.

Fra DR's egne rækker drejer det sig bl.a. om radiovært og redaktør Hans Otto Bisgaard, Deadline-vært Adam Holm, DR Sportens Niels Christian Jung og Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgaard Andersen. Vært og skribent Anders Lund Madsen er også portrætteret i den seneste udgave - det samme gælder Puk Elgård og Smagsdommerne-vært Adrian Lloyd Hughes.

Tre kvindelige medieledere er desuden kommet med på siderne, nemlig chef for TV 2 Networks, Maiken Wexø, chefredaktør Suzanne Moll, Radio 24syv, samt DR's direktør for kommunikation og HR, Elisabeth Geday.

Tilføjelse d. 25.5., kl. 9.15: Listen over de i alt 35 nye medieprofiler i blåt kan ses på Journalisten.dk her.

 

- LR

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs