MediaWatch

"Seriøs journalistik er ikke svaret på alt"

 

Facebook, Se og Hør, Paradise Hotel og og breaking news fra Eb.dk og TV 2 News er faste ingredienser på mediemenuen hos den unge medieiværksætter Oskar Herrik Nielsen, 18, der er søn af Altinget.dk's Rasmus Nielsen og tidligere har stået bag nyhedssitet Ungnyt.dk. For nyligt lancerede han den nye lokale netavis Strandvejen.nu, og her fortæller han, hvad han foretrækker at bruge sin medietid på - og det er ikke radio og bøger.

 

Hvad foretrækker du ...?


... Twitter eller Facebook?

"Facebook - hele mit sociale medieforbrug går til netop Facebook. Mine venner og læsere er ikke på Twitter, derfor er jeg heller ikke selv."

 

 

... Eb.dk eller Bt.dk?

"Eb.dk - de er bedst på breaking, og Bt.dk er for blødsødne. Eb.dk har flere stærke journalistiske historier her og nu."

... Euroman eller M!?

"M! For få kulørte sider i Euroman, i M! er der nøgne damer, hvilket interesserer folk - og mig. Seriøs journalistik er ikke svaret på alt, underholdning skaber læsere og har også en værdi i sig selv."

... TV Avisen eller TV 2 News?

"TV 2 News - sammen med eb.dk danmarksmester i breaking. DR prøver ind i mellem at være poppede i deres nyhedsdækning, mens TV 2 gør et indædt forsøg på at leve op til deres public service-forpligtelser - men det er TV 2, der formår at kombinere de to ting bedst."

... Søndagsavisen eller Weekendavisen?

"Søndagsavisen. Har stor respekt for hæderkronede, 'tørre' medier som Weekendavisen, men det er bare ikke noget for mig. Søndagsavisen evner at fastholde læsere, trods en sløv distributionsform og prøver samtidigt grænser med sponsoreret indhold."

... Paradise Hotel eller Horisont?

"Paradise Hotel. Man kan kalde det en modreaktion til det mere intellektuelle miljø, jeg kommer fra, men jeg har sgu respekt for de koncepter, der bliver seermagneter/kassesuccesser. Jeg er nok lidt af en popdreng :-)"

... Se og Hør eller Billed-Bladet?

"Se og Hør. Jeg køber bladet hver torsdag - og læser det også online. Jeg elsker det for dets pågående og opfindsomme vinkler på historier, vi dybest set alle interesserer os for. Stort cadeau til Kim Henningsen og co. - han er noget af et forbillede for mig."

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere