MediaWatch

Jungle-Divaer floppede for SBS

Onsdag aften havde ‘Djungelns drottning’ premiere på svensk Kanal5, men kun 153 000 seere så programmet. Premieren var ikke helt, som SBS-kanalen havde håbet på, skriver resume.se. “En helt okay start, men vi vil naturligvis gerne have flere seere,” siger Dan Panas, pressechef på Kanal 5, der er glad for den aktivitet på sociale medier, som programmet skabte.

Onsdag aften havde ‘Djungelns drottning’ premiere på svensk Kanal5, men kun 153 000 seere så programmet.

Premieren var ikke helt, som SBS-kanalen havde håbet på, skriver resume.se.

“En helt okay start, men vi vil naturligvis gerne have flere seere,” siger Dan Panas, pressechef på Kanal 5, der er glad for den aktivitet på sociale medier, som programmet skabte.

SBS havde muligvis andre forhåbninger med udgangspunkt i de danske erfaringer.

Premieren på TV3 for nylig gik stik modsat. Hele 358.000 seere klikkede sig ind på TV3 til første afsnit af 'Divaer i junglen'.

”.. det understreger kun, at reality-tv lever i bedste velgående,” sagde TV3's adm. direktør Kim Poder efterfølgende.

Svensk Kanal5 er muligvis en svagere kanal end TV3 i Danmark, men den svenske befolkning er 50 procent større.

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Seneste nyt

Se flere jobs