MediaWatch

Bestyrelse nikker ok til DR's nye slagplan

DR's bestyrelse har på et bestyrelsesseminar fredag godkendt de strategier, som de kommende fire år skal være den overordnede kurs for DR's public service-virksomhed. Strategierne er en udmøntning af den vedtagne medieaftale og public service-kontrakt.

DR's bestyrelse har på et bestyrelsesseminar fredag godkendt de strategier, som de kommende fire år skal være den overordnede kurs for DR's public service-virksomhed. Strategierne er en udmøntning af den vedtagne medieaftale og public service-kontrakt.

"De strategier, som bestyrelsen i dag har behandlet og godkendt, indebærer samlet set en kursjustering af DR's virke. Public service kommer i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag til at blive det centrale omdrejningspunkt," siger DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen i en pressemeddelelse.

Ny radiostruktur
Planerne indebærer som ventet især forandringer i DR's radioudbud. På FM vil  P1 og P2 fra november 2011 skulle dele flade, men fortsætter som selvstændige kanaler på DAB, da DR mister retten til at sende på FM4-frekvenserne, hvor P2 sender i dag.

P1-fladen vil ifølge meddelelsen fra november ligge på hverdage fra 06.00 til 18.00 - og P2 sende på hverdage på FM fra 18.00 til 06.00. I weekenden sender P2 tillige klassisk musik i morgentimerne på FM.

Der vil samlet set blive langt færre DR-kanaler på DAB og web. Lytterne vil inden for det næste halve år bl.a. kunne stifte bekendtskab med ni kanaler, bl.a P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz på DAB-radioen.

Som ventet opgraderer DR også indsatsen for de unge brugere under brandet ‘Mama’, som fremover vil kunne finde tilbud på DR HD, en ny DAB-kanal og på dr.dk.

Et tredje fokusområde for DR bliver at styrke dækningen af hele landet, det betyder ifølge DR flere historier med et regionalt afsæt - både som lokale nyhedsindslag i TV Aviserne, Radioavisen, på DR Update og på dr.dk.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs