MediaWatch

Mediemarkedet vender

Mediernes annonceomsætning sprudlede og groede stødt i tredje kvartal - og 2010 står til en vækst på otte procent.

Mediemarkedets omsætning ligger indtil videre otte procent over 2009-niveau efter de første ti måneder af året, viser nyeste indeks fra Danske Reklame og Relations Bureauer (DRRB).

“Efter første kvartal, der skuffede, er der virkelig kommet gang i annonceomsætningen i andet og tredje kvartal, og det lover godt for hele 2010,” siger direktør Bjørn Karlsholt, DRRB.

Otte procents vækst
På baggrund af det nyeste indeks og udsigten for de næste par måneder spår GroupM, at mediemarkedet samlet set har rystet katastrofeåret 2009 af sig.

“Det har været et positivt andet halvår, og tingene er begyndt at vende. Der er dog stadigvæk store udsving måned for måned og kunde for kunde,” siger Trading Director Kenneth Brenøe.

Med en forventet årlig otte procents vækst bringer det mediemarkedet op på et niveau mellem 2006 og 2007.

“November tegner solid for markedet, mens december endnu ser lidt sløv ud,” siger han.

Medier på papir
I den anden ende af skalaen hæfter Bjørn Karlsholt sig ved, at medier på papir – undtagen magasiner - permanent ligger under indeks 100 i 2010.

Den grundliggende tendens rokker sig således ikke: Internettet driver fortsat sat væksten i 2010 (indeks 123) efterfulgt af tv (indeks 112) - mens det er dagblade, ugeaviser og fagblade, der har det svært.

Usædvanlig tv-oktober
Det danske mediemarked voksede med ni procent i oktober i forhold til samme måned sidste år.

Kenneth Brenøe noterer sig især, at tv-mediet havde en usædvanlig sprudlende oktober med en vækst på hele 26 procent. TV var dermed den mest voksende mediekategori – en position, der ellers er optaget af online, som steg med 20 procent.

“Der går lidt tid endnu, før tv er tilbage på fordomsstyrke. Men der er ingen tvivl om, at tv begynder at vende nu,” siger Kenneth Brenøe.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Seneste nyt

Se flere jobs