Det gav anledning til en del polemik, da De Konservatives retsordfører Tom Behnke gik ud med sit forslag om at indføre automatisk  navneforbud.

Kort efter luftede mediejurist Oluf Jørgensen også tanken om en ændring af reglerne - men ikke på Tom Behnkes måde. Den pointe missede i medieomtalen, mener Oluf Jørgensen, der her uddyber han sit forslag - og forskellen til Benhkes.

Hvordan ser du gerne reglerne om navneforbud ændret og hvorfor?

"Jeg går ind for de principper, der findes i de presseetiske retningslinjer. De kræver størst mulige hensyn til ofre, pårørende og vidner. Navne på sigtede og tiltalte skal kun offentliggøres, når deres identitet har samfundsmæssig interesse og ved mistænkte kun ved væsentlig samfundsmæssig interesse. Her er den rigtige balance mellem hensyn til personbeskyttelse og ytringsfrihed.
Den første omtale af straffesager sker i dag ofte på netsider, der ikke er omfattet af medieansvarsloven og god presseskik. Der offentliggøres navne på livet løs på nettet, og det sker hurtigere end domstolene kan nå at nedlægge navneforbud. Konkrete navneforbud, der fastsættes af domstole efter retplejelovens regler virker meningsløse, når navnet allerede er spredt på nettet.
Der er behov for en lovændring for at sikre beskyttelse af mistænkte, ofre og pårørende mod udstilling, hadesider m.v. på nettet. Samtidigt kan de almindelige principper for ytringsfrihed sikres bedre ved at droppe navneforbud som forudgående indgreb, og erstatte det med en ny regel, der har den rette balance mellem beskyttelse og ytringsfrihed og bygger på efterfølgende ansvar."

2. De Konservative Tom Behnke har foreslået, at sigtede som udgangspunkt skal være beskyttet af navneforbud, indtil en dommer har vurderet, om forbuddet skal opretholdes eller ej - hvad er din mening om det forslag?

"Tom Behnkes forslag tilsidesætter de almindeligt anerkendte hensyn til ytringsfriheden, der giver ret til at offentliggøre navne på implicerede, når identiteten har samfundsmæssig betydning. Et generelt navneforbud, der kun kan ophæves ved en domstol, vil være i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention."

3. Maria-sagen fra Herning og sigtelsen mod Rigmor Zobel er blevet nævnt i argumentationen for at ændre reglerne, men hvilken betydning ville det konkret have haft i de sager, hvis reglerne havde været som du foreslår?

"I drabssagen fra Herning blev ikke fastsat navneforbud, fordi hverken anklager eller advokat fandt grund til det. En helt uskyldig mand blev udstillet som morder og voldtægtsforbryder på hadesider på nettet, og en enkelt avis så bort fra de presseetiske principper. Den uskyldige mands identitet havde ingen samfundsmæssig betydning, og efter mit forslag ville han være beskyttet, medmindre han selv gav samtykke til afsløring af identiteten.
I Rigmor Zobel sagen blev fastsat navneforbud, men hendes identitet var i forvejen spredt på nettet. Landsretten og Højesteret fastholdt alligevel navneforbudet efter de gældende regler. Efter min opfattelse har det typisk samfundsmæssig interesse, at personer med væsentlige offentlige roller er impliceret i straffesager. Rigmor Zobel indtog bestyrelsesposter i større virksomheder, og hendes implicering i en narkosag havde sagligt set interesse for investorer og ansatte. Mit forslag bygger på den almindeligt anerkendte afvejning mellem beskyttelse og ytringsfrihed, og det ville ikke være en overtrædelse at omtale Rigmor Zobel i forbindelse med straffesagen."

4. Hvis man kigger på de øvrige skandinaviske lande - hvordan er tendensen så, når det gælder reglerne om navneforbud?

"Så vidt jeg ved, har de andre nordiske lande ikke regler som de danske om forudgående navneforbud. I Finland og Sverige forhindrer grundlovene enhver form for forudgående indgreb. Den danske grundlovs ordlyd forbyder også censur, men alligevel har vi forudgående indgreb i form af navneforbud."