MediaWatch

Casper Christensen indsat i eftermiddagsfladen

TV2 Radios stærkeste værtsemne bidrager ikke til morgenfladen, hvor lytterpotentialet er stort, og hvor radioen skal bygge sin share. TV 2 Radio håber at blive danskernes allerbedste morgenven. Der bliver uden Lars Hjortshøj frem til sommer. Som morgenhold er indtil videre valgt Camilla Miehe-Renard og Mathias Buch Jensen, der er på kl. 6-9.00 alle hverdage. "Det er her, nyhederne stadig er helt uberørte, så som journalist er det et rent slaraffenland, jeg står op til. Den begejstring glæder jeg mig til at dele med resten af Danmark," siger Mathias Buch Jensen, der tidligere har været vært på bl.a. "Stram op" på P3. "Jeg har i nogle år godt kunnet tænke mig at lave radio, for det er et stærkt medie, hvor man kan få folk til selv at danne billeder i hovedet. Derfor er det genialt at få lov til at lave det nu, sammen med nogle virkeligt inspirerende kolleger," supplerer Camilla Miehe-Renard. Morgenfladen vil skabe en sjov og hyggelig stemning i studiet, mens der samtidig opdateres på, hvad der sker i verden. TV 2 Radio vil sende nyheder hver halve time, løbende trafik- og vejrmeldinger og sportsnyheder én gang i timen. TV 2 radio har valgt at indsætte Casper Christensen på eftermiddagene. "Ren røv, ærlighed, nærvær og mod". Sådan beskriver programchef Eik Frederiksen eftermiddagsprogrammet, Kongen af Danmark, hvor værter som Ricco Wichmann og Casper Christensen underholder på deres egen lettere anarkistiske måde. Programmet bliver et moderne radioprogram, hvor der både er plads til ro, fordybelse og humor. Hele programmet bliver krydret med musik, som overrasker og udfordrer. "Kongen af Danmark" bliver sendt alle hverdage fra klokken 14-16.00, kun afbrudt af nyheder hver hele klokketime.

Mere fra MediaWatch

Facebook åbner igen for politiske annoncer i USA

I et forsøg på at mindske misinformation har der siden det amerikanske præsidentvalg været slukket for det varme vand for politiske annoncer hos Facebook i USA. Torsdag vil det sociale medie åbne for hanerne igen.

Joy Mogensen håber på OECD-aftale om techskat inden sommer

Efter flere års ventetid håber regeringen nu på, at en global aftale om beskatning af globale techselskaber kan lande inden sommer, lyder det fra kulturministeren, der samtidig melder om forsinkelse i arbejdet med regulering af sociale medier.

Seneste nyt

Se flere jobs