MediaWatch

Talpa Radio vil forsvare sig

Talpa Radio opruster i år, for man er klar over, at 100FM også er udsat, når TV 2 skal hente sine shares. Radio 100FM ligger udmærket lyttermæssigt, viser tal for 4. kvartal 2006 fra Gallups Radio Index. Stationen har fra 3. til 4. kvartal 2006 set en stigning i share fra 7,5 procent til 8,0 procent. Radio 100FM sidder dermed på 31 procent af al kommerciel radiolytning. Selv om TV 2 Radio går efter sharepoint hos P3 og P4, er der næppe tvivl om, at Radio100FM er i farezonen. De yngre lyttere, der frit hopper mellem kommercielle radiostationer og DR-radio, er også de første, der har lyst til at prøvelytte på det nye tilbud fra TV 2. "Vi er ikke bange for dem," siger Jim Receveur, adm. direktør, Radio 100FM, til Berlingske Business. TV 2 Radios erklærede mål er 35 procent af den kommercielle radiolytning målt i 21-50 år. Radio100 ligger således allerede på TV 2 Radios mål; bortset fra at fordelingen af den kommercielle lytterkage naturligvis ser helt anderledes ud med en ny stærk landsdækkende aktør inkluderet i regnskabet. Jim Receveur hæfter sig ved, at Radio 100FM kan være rendyrket kommerciel radio. TV 2 Radio er underlagt krav som public service- og koncessionsbetingelser, som Radio 100 FM ikke har. "Dem, der lytter til os, er mere til underholdning og musik. Vi arbejder på at være musikstationen i Danmark," siger han, Men han er klar over, at TV 2 Radio ikke kun vil tage fra DR. Al erfaring indikerer, at de andre kommercielle radioer vil være udsatte. Receveur tror, at TV 2 Radio vil tage 10 procent fra 100 FM, men han trøster sig med, at den nye søsterkanal, Radio100 FM Soft på DAB, kan bidrage til at dæmme op for tabet. Jim Receveur lover samtidig, at Talpa Radio slår igen i 2007 med nogle overraskelser. Man vil ikke sidde og vente på, at TV2 Radio tager lyttere. Hvad planerne er, kan han ikke komme ind på nu. Jim Receveur forventer dog, at de nye tiltag vil afspejle sig positivt i Gallups tal for 1. kvartal 2007.

Mere fra MediaWatch

Facebook åbner igen for politiske annoncer i USA

I et forsøg på at mindske misinformation har der siden det amerikanske præsidentvalg været slukket for det varme vand for politiske annoncer hos Facebook i USA. Torsdag vil det sociale medie åbne for hanerne igen.

Joy Mogensen håber på OECD-aftale om techskat inden sommer

Efter flere års ventetid håber regeringen nu på, at en global aftale om beskatning af globale techselskaber kan lande inden sommer, lyder det fra kulturministeren, der samtidig melder om forsinkelse i arbejdet med regulering af sociale medier.

Seneste nyt

Se flere jobs