MediaWatch

Sky tabte 106 millioner kroner på et år

Den lukkede radiostation Sky Radio havde et underskud på 105,5 millioner kroner i regnskabsåret 1. juli 2004 til 30. juni 2005. Det viser det seneste regnskab, der blev offentliggjort torsdag. Dertil kommer, at Sky Radio i indeværende regnskabsår forventer et underskud på 81 millioner kroner. Dermed lander det samlede tab på 263 millioner kroner, skriver Børsen. De penge vil Sky sagsøge staten for, fordi radiostationen mener, at staten ikke har leveret den vare, som Sky betalte for nemlig en dækningsgrad på 78 procent. Skys egne undersøgelser viste, at dækningsgraden kun var 63 procent. Den femte radiokanal, som blev ledig, da Sky lukkede, ventes sat til salg i år. Både TV 2 og Berlingske har meldt sig som interesserede købere, hvis prisen er rigtig.

Mere fra MediaWatch

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs