MediaWatch

Frygt for klik-snyd er ubegrundet

Påstande om klik-snyd på Internettet holder næppe vand i Danmark, vurderer mediabureauet Initiative Universal Media. Eksperter i USA hævder, at 20 procent af alle klik, genereret fra bannere og søgemaskiner, kommer fra software-robotter og personer ansat til det samme. Det har i lang tid været et problem på det amerikanske marked, hvor markedsføringsetikken er anderledes end den danske. "For fire år siden kunne der måske have været noget om det, men de fleste brodne kar i branchen er luget ud, og branchen er modnet. På IUM Interactive tracker vi på de fleste af vores kunders online-aktiviteter – som bannerannoncering, søgeordsmarkedsføring, viral og e-mail markedsføring – og vi kan derfor se, hvorvidt et klik også konverteres til en reel handling,. Eller det bare er et hurtigt besøg på forsiden af annoncørens website", siger Interactive Director Christian Strand, Initiative Universal. Der er ikke noget i Initiative Universals data, der antyder, at klik-snyd skulle være et problem i Danmark. En ekstra sikkerhed er, at bureauet har mulighed for at se, om det er de samme IP-numre, som leverer alle klikkene. Men grænserne flyttes, og teknologien udvikles konstant, så Christian Strand erkender, at man aldrig skal sige aldrig. "Selvfølgelig kan man ikke gardere sig mod små uprofessionelle sites med uærlige sælgere eller udenlandske robotter, som får sig forvildet ind på danske sites, men der er intet, der tyder på, at det er organiseret og udgør et problem i Danmark". Han påpeger, at markedet for bannerannoncering i Danmark går i retning af køb af eksponeringer og kvalitativ mediaplanlægning, frem for et tilfældigt køb af store mængder klik, som har været kutymen hos mange bureauer og annoncører de sidste mange år. Under alle omstændigheder har man som annoncør mulighed for at sikre sig ved at tracke sine kampagner. Opdager man noget mistænkeligt, kan man konfrontere det pågældende medie eller boykotte det på fremtidige kampagner. Derudover tilbyder Google at refundere pengene for klik, som en annoncør kan påvise kommer fra en robot.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs