MediaWatch

Sky etablerer nyhedstjeneste

Sky Radio P5 har indledt et samarbejde med Ritzaus Bureau, der skal levere telegram-nyheder til redaktionen.

"Herefter skal vi fiske de nyheder frem, der passer til vores form," siger Sky Radios administrerende direktør, Kasper Krüger, til MediaWatch.

Kasper Krüger understreger samtidig:

"Vore nyheder skal ikke kun finde en negativ vinkel men samtidig opsøge de positive nyheder."

Steen Bostrup (Mr. News) understreger over for Mediawatch:

"Vi vil forsøge at finde en sprogligt god form. Det vil ikke blive de tungeste nyheder, der kommer i cebntrum, og vi vil først og fremmest gå efter en menneskelig vinkel på nyheden."

Kodeordet for Sky Radio P5's nyheder bliver brugbarhed og relevans for lytterne.

Der bliver ansat mere end 15 personer i alt til at producere og afvikle Skys nyheder, der vil blive sendt med 3,5 minutter hver time og ét minut hver halve time.

Nyhedschef Eik Frederiksen understreger at sendesikkerhed har været en central opgave for Sky.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere