MediaWatch

Truer medier i voldtægtssag

Syv unavngivne Premier League spillere heriblandt en landsholdsspiller mistænkes for at stå bag en grov massevoldtægt af en 17-årig pige på et hotel i London i weekenden.

Rygter vil vide, at det drejer sig om spillere fra klubben Newcastle.

Men selvom flere aviser angiveligt ligger inde med navnene på de syv mistænkte, tør ingen at være de første, der bryder isen og offentliggøre navnene af frygt for sagsanlæg og anklager om injurier.

Også rygtespredende emails truer advokaterne med at slå hårdt ned på.

Ifølge den engelske tabloid-avis, The Sun, der var først med historien om massevoldtægten, truer advokaterne med et føre sagen til Højesteret, hvis de griber personer i på nettet at linke navngivne personer til episoden på Grosvenor House Hotel i London, værelse 316.

En email er blevet opsporet til en ansat på en stor virksomhed. Medarbejderen har nu fået en advarsel, mens sagen undersøges.

Eksperter peger på, at advokaternes handlemåde i denne sag er yderst usædvanlig, idet de normalt slår ned på websites og ikke på enkeltpersoner.

Tirsdag blev det website, hvor flere Premier League-spillere ved navn blev anklaget for at stå bag voldtægten, lukket.

Den unge mand, der står bag websitet, har de seneste to dage siddet i forhør hos Scotland Yard.

The Internet Service Providers' Association siger i den forbindelse, at det er utroligt vanskeligt at kontrollere, hvad der lægges ud på websites, og at det ikker retfærdigt, at foreningen skal være såvel dommer som jury og tage ansvar for det der lægges ud.

Imens fortsætter medierne med at oprulle flere og flere detaljer om massevoldtægten.

Senest er det kommet frem, at pigen genkendte en af de syv spillere, fordi hun er fan af det hold, han spiller på.

Samtidig skulle flere af spillerne havde ydmyget hende verbalt under voldtægten ved at råbe skælsord.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere