MediaWatch

Asiatisk Linux truer Microsoft

Sidste uge offentliggjorde Japan, Kina og Sydkorea planer om at lave et styresystem baseret på open source-formatet Linux.

Disse planer får nu software-giganten til at råbe vagt i gevær. Microsoft er nemlig bange for, at alternativet vil bryde reglerne om fri konkurrence. Det skriver Reuters.

”Vi vil gerne se, at markedet afgør, hvem der er software-industriens vindere,” siger Tom Robertson, der varetager Microsofts forretninger med de asiatiske regeringer.
”Regeringer bør ikke være i stand til at bestemme, hvem der er vinderne.”

Især Japan har længe ledt efter alternativer til Microsoft, som de mener har for meget magt i computer- og softwareindustrien.

Den japanske regering vil efter sigende skyde 86 millioner dollar – knap 585 millioner kroner - i projektet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere