MediaWatch

BBC modificerer anklager mod Blair

BBC er kommet under kraftigere pres, efterhånden som regeringsafhøringerne skrider frem.

Hutton-kommissionen, der undersøger omstændighederne ved våbeneksperten David Kellys død, har ikke kunnet fremlægge beviser på, at regeringen har manipuleret rapporten.

BBCs troværdighed, der ikke havde mange pletter inden sagen, er nu i alvorlig fare.

Kritikere fremhæver oftere og oftere, at tv-stationen har overspillet Kellys udsagn og i øvrigt - mod egen tradition - bygget alene på denne ene kilde.

I stedet for en anklage om egentlig manipulation forsøger en af avisens forsvarskorrespondenter, Paul Adams, at vise, at den britiske regering ved at undlade forskellige ord fra rapporten til sidst får et entydigt udsagn ud af den.

Hermed kom det efter Adams udlægning til at fremstå som om, at Irak kunne slå til med masseødelæggelsesvåben inden for 45 minutter.

Det var netop David Kellys største anke mod regeringen, at de havde lagt vægt på at Irak kunne angribe efter 45 minutter.

Men kommer der ikke nogen entydig afklaring på sagen, hvor det bliver bevist, at regeringen bevidst har manipuleret med rapporten, ser det ikke godt ud for BBC.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere