MediaWatch

Firmaer taber på svag it-uddannelse

Der vil i år blive købt software for cirka otte milliarder kroner i Danmark ifølge analyseinstituttet IDC.

Og manglende uddannelse af medarbejderne i brugen af softwaren vil koste de danske virksomheder yderligere mindst seks milliarder kroner, mener software-giganten Microsoft.

Virksomhederne får ikke sat medarbejderne effektivt ind i brugen af den nye software, og de går dermed glip af betydelige effektiviseringsgevinster i de nye programmer.

Søren Fink-Jensen, Microsoft Business Solutions siger:

"En medarbejder, der ikke er blevet uddannet i softwaren, som vedkommende skal arbejde med, vil som oftest bruge værdifuld arbejdstid på at sætte sig ind i programmet."

"Derudover går virksomheden glip af nogle af de effektiviseringsgevinster, som softwaren kan generere, hvis den blev brugt optimalt."

Det er især i de små og mellemstore virksomheder, at udannelsen bliver forsømt, og forhandlerleddet har ifølge netværksorganisationen Link2-IT en væsentlig del af skylden.

"De mindre og mellemstore virksomheder har i en række år haltet efter på IT-området, fordi de ikke har fået nok ud af deres investeringer i IT - blandt andet på grund af den manglende uddannelse," siger administrerende direktør i Link2-IT, Kenn Boe Hansen.

"IT-forhandlerne bærer en meget væsentlig del af skylden for det, fordi de ikke har været stærke nok til at sælge virksomhederne de nødvendige ydelser."

Der er ikke nødvendigvis tale om langtidskurser i brugen af software.

Endags-kurser eller kurser over nettet og i fagforeninger kan ofte give stort udbytte.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere