MediaWatch

Brian Mikkelsen truer Sky Radio

Sky Radio købte onsdag den femte radiokanal.

Den næsten landsdækkende radiostation er belagt med en række public service-krav og skal sende minimum 1.000 timer nyheder om året.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) siger til Berlingske Tidende, at Sky Radio vil miste sendetilladelsen, hvis kanalen ikke kan præsentere public service-nyheder på niveau med Danmarks Radio.

Truslen kommer efter, at Sky Radios finansdirektør Ab Trik torsdag i Berlingske Tidende gjorde det klart, at den nye landsdækkende radiokanal ikke vil bruge penge på at opbygge en intern nyhedsredaktion.

Sky Radio vil i stedet benytte sig af nyhedsbureauer og gå efter oplæsere med lækre stemmer.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere